fbpx
Annonce

Barca B hentede flot sejr i oprykningskamp

FCBARCELONA.DK - 20.07.20

© FC Barcelona
// Barca B

Søndag aften spillede Barca B oprykningskamp mod Valladolid Promesas og her hentede træner Piemienta og hans spillere en vigtig og flot sejr på 3-2. Dermed er holdet stadig med i kampen om oprykning til 2. division.

I alt 16 hold kæmper i et slutspil om fire pladser der giver adgang til 2. division A, der er den næstbedste række i spansk fodbold. I går mødte Barca B Valladolids andethold, der bærer navnet Valladolid Promesas.

Barca B var hæmmet af at måtte undvære skadede profiler som Collado, Sarsanedas og Hiroki Abe, mens Riqui Puig, Ronald Araujo, Ansu Fati og Arnau Tenas alle var med i førsteholdets trup mod Alavés.

De to hold fik scorer tidligt i kampen, første Konrad de la Fuente for Barca B allerede i det andet minut og i det 6.minut blev der udlignet. Herefter var det en meget jævnbyrdig affære resten af halvlegen.

Efter pausen var det Barca B der fik tilkæmpet sig et overtag. Det blev belønnet med en scoring af Monchu i det 57. minut. Valladolid kæmpede hårdt for at komme tilbage og havde også et par muligheder for at udligne, med Iñaki de la Peña stod klar i målet. I det 83.  minut gjorde Konrad de la Fuente det til 3-1.

Valladolid Promesas pressede på og fik reduceret i det 90. minut. Barca B var under pres i dommerens tillægstid, men det lykkedes at holde stand og vinde opgøret med 3-2.

Med sejren er Barca B dermed fortsat med i slutspillet om oprykning.

.:FORSIDE:.