fbpx
Annonce

Barca alene i spidsen i Champions League gruppen

FCBARCELONA.DK - 29.10.20

// Juventus


Barca fortsatte onsdag den gode start i Champions League, da man på udebane slog Juventus med 0-2. Med sejren over italienerne er Barca alene i spidsen i Champions League gruppen med maksimum point efter to runder.

Barca lagde som bekendt stærkt ud i Champions League gruppespillet, da man i første runde slog ungarske Ferencvaros med 5-1. Onsdag aften fulgte catalanerne op på den gode start, da man efter en solid indsats vandt med 0-2 ude over Juventus på mål af Dembélé og Messi.

Dermed har Barca seks point i Champions League gruppe G efter to runder, hvilket giver catalaneren en førsteplads. Herefter følger Juventus med tre point, mens Dynamo Kiev og Ferencvaros indtager de sidste pladser med et enkelt point hver.

Allerede i næste uge går det igen løs for Barca i Champions League, når man på onsdag møder Dynamo Kiev hjemme på Camp Nou.

Se stillingen i Barcas gruppe her.

.:FORSIDE:.