fbpx
Annonce

Balde slipper med skrækken efter Athletic-kampen

Simon Arun Vrábel - 23.10.23

 


Bekymringen stod malet i ansigtet på både Alejandro Balde og Xavi, da venstrebacken tog sig til læggen i kampen mod Athletic Bilbao og kort efter blev skiftet ud. Heldigvis ser Balde ud til at slippe med skrækken.

Hvad man oprindeligt havde frygtet var en ny skade til Alejandro Balde, viser sig heldigvis ikke at være helt så slem. Den unge forsvarsspiller blot led af krampe, da han måtte lade sig udskifte i slutningen af kampen mod Athletic Bilbao.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med tanke på, at Barca skal spille El Clásico og Champions League i denne uge, var der inden kampen mod Athletic Club Bilbao usikkerhed om, hvor vidt Xavi overhovedet ville benytte Alejandro Balde, som kun lige var kommet sig over sin seneste lårskade. Cheftræneren valgte dog at bruge den unge forsvarsspiller, som da også leverede en fin indsats.

Avisen Sport fortæller, at man efter at have foretaget undersøgelser af Baldes læg umiddelbart efter kampen er kommet frem til, at der blot var tale om krampe hos den 20-årige venstre back, og derfor skulle Balde altså være klar til El Clásico, som spilles på lørdag. Ifølge avisen har planen hele tiden været at lade venstrebacken sidde over i onsdagens Champions League kamp mod Shakhtar Donetsk og en lille uge med hvile betyder, at der intet er til hinder for, at Balde er helt klar til lørdagens kamp mod de madrilenske ærkerivaler.

I denne sæson har Alejandro Balde været fast mand i Xavis stærkeste opstilling, og således er det allerede blevet til 883 minutter fordelt på ni ligakampen og to kampe i Champions League.

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.