fbpx
Annonce

Avis: Real Madrid melder sig i kampen om Azpilicueta

Simon Arun Vrábel - 05.12.22

// Cesar Azpilicueta

Selvom Chelseas højreback César Azpilicueta er 32 år gammel så tiltrækker han sig utrolig meget opmærksomhed qua sin store erfaring. Barca har længe været interesseret i spanieren, men nu forlyder det sig, at ærkerivalerne fra Real Madrid vil blande sig i kampen.

I Barca har man i lang tid været på udkig efter en løsning til den højreback, som siden Dani Alves forlod klubben for første gang aldrig rigtig er blevet genbesat. I skrivende stund står Sergi Roberto og Hectór Bellerín til Xavis disposition, men cheftræneren er ikke tilfreds med nogle af de to spillere, som da også mangler at overbevise om, at pladsen tilhører dem.

Artiklen fortsætter under annoncen


I sommer var den catalanske storklub da også mere end almindeligt interesseret i den 32-årige spanier, som i øjeblikket er samlet med det spanske landshold i Qatar. Årsagen til, at man ikke fik enderne til at mødes var blandt andet, at den sportslige ledelse i Barca kæmpede med at frigøre økonomiske ressourcer til at indskrive Azpilicueta, Da spanierens kontrakt med Chelsea reelt var udløbet valgte højrebacken at forlænge med englænderne frem til 2024 af frygt for at blive fanget imellem Barca og Chelsea uden nogen klub overhovedet.

Alt dette afholder dog ikke Real Madrid fra at udvise interesse for Azpilicueta og ifølge engelske BBC overvejer cheftræneren i Madrid, Carlo Ancelotti, at tilknytte den erfarne højreback til hovedstadsklubben. Årsagen skulle ifølge det engelske medie være, at man muligvis mister Álvaro Odriozola til Roma og samtidig mener Ancelotti – præcis ligesom Xavi – at Azilicuetas erfaring vil være sund for holdets mange unge talenter at have omkring sig.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Cesár Azpilicuetas interesse i ”Los Blancos” er gengældt, men Xavi har allerede afholdt flere personlige møder med den 32-årige spanier, hvis tidligere holdkammerat Marcos Alonso også er at finde i Barca. Det er derfor ikke helt forkert at antage, at Barca fortsat fører kampen om at forstærke den højre backposition.

.:FORSIDE:.