fbpx
Annonce

Avis: Intern frustration over Dembélé i Barca

Anders Lang Jensen - 09.10.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Mod transfervinduets slutning stod og faldt meget med Ousmane Dembélés beslutning om et muligt skifte til engelske Manchester United. Og efterhånden gror der sig en større utilfredshed over franskmanden på Camp Nou.

26-årige Memphis Depay lignede en mand, der før vinduets lukning var ny Barca-spiller. Men den planlagte udskiftning i truppen faldt til jorden, fordi Ousmane Dembélé afviste at forlade Barca. Og det er angiveligt ikke første gang, at franskmanden går mod Barca-ledelsen på transfermarkedet.

Ifølge avisen Mundo Deportivo var det anden gang, at kantspilleren afviste at skifte klub, selvom Barca var enige med en overtagende klub. I 2019 var alt klar til et skifte til franske PSG, og denne sommer var det engelske Manchester United.

Avisen melder, at der internt i klubben blandt trænere og ledelse er en utilfredshed over franskmandens handlinger. Barca regnede til det sidste med, at Dembélé ville acceptere aftalen med Manchester United.

Samtidig arbejder tiden hen mod kontraktudløb i 2022. Ifølge Mundo Deportivo afviser Dembélé at forlænge aftalen med Barca, og blikket skulle fra spillerens lejr være rettet mod et skifte væk fra det catalanske – specielt italienske Juventus. Her skal Barca løse situationen ved at forsøge at sælge Dembélé i et af de kommende transfervinduer for at undgå en kontraktfri spiller i 2022.

.:FORSIDE:.