fbpx
Annonce

Avis: Enighed om at Konrad udlejes næste sæson

FCBARCELONA.DK - 13.06.21

© Getty Images
// Konrad

Konrad de la Fuente har været en af B-holdets afgørende spillere den forgangne sæson og nu mener Barca, at den 19-årige angriber er klar til næste skridt i karrieren. Derfor er det nu angiveligt aftalt at han skal lejes ud.

Den 19-årige amerikaner fra Miami har gjort det godt for B-holdet og var en vigtig faktor i kampen om oprykning, der dog glippede i semifinalen i oprykningsspillet. De gode takter på B-holdet har samtidig givet Konrad debut på førsteholdet, hvor det er blevet til tre kampe.

Med den glippede oprykning mener Barcas sportslige ledelse, at 2. division B ikke er den rigtige række for Konrad. Han har brug for større udfordringer, for at kunne fortsætte sin udvikling.

Det vurderes ikke som en god løsning at rykke amerikaneren op på førsteholdet, for det vil betyde meget tid på bænken og Konrad har brug for masser at spilletid.

Derfor skulle det allerede være aftalt med Konrad, at man skal finde en klub der vil leje ham i næste sæson, hvor han realistisk kan forvente en bærende rolle. Man kigger ikke bare på La Liga, men osgå i Tyskland, England og Frankrig. Det skriver avisen Marca.

Konrad er angiveligt med på idéen. Han drømmer med garanti om at triumfere i Barca, men han er klar over, at han stadig skal udvikle sig, før at det kan ske.

Konrads kontrakt udløber allerede om et år, men Barca har muligheden for automatisk at forlænge med yderligere to år. Derfor haster det ikke med at forlænge med den amerikanske angriber.

Denne sommer skal Konrad de la Fuente deltage ved de nordamerikanske mesterskaber, Gold Cup, hvor han sammen med klubkammeraten Sergiño Dest er en del af USA's landshold.

.:FORSIDE:.