fbpx
Annonce

Barca meldes interesserede i brasilianske Murillo

Peter Vyff - 24.03.24

 


Der forventes stor transferaktivitet hos Barca til sommer, og man er allerede blevet sat i forbindelse med en række spillere. Catalanerne skulle blandt andet holde øje med den 21-årige Murillo, der gør det godt hos Nottingham Forrest.

Sæsonen nærmer sig så småt sin afslutning, og ledelsen er allerede i gang med at forberede sig til næste sæson. Ledelsen står foran et hektisk transfervindue, hvor der både skal ansættes en ny cheftræner, og findes en måde, hvorpå førsteholdet kan blive forstærket, uden at det går ud over økonomien.

Catalanerne har blandt andet sat sig for at hente en defensiv midtbanespiller, og nu ifølge aviserne Daily Mail og Mundo Deportivo også en central forsvarsspiller. Det skyldes, at man arbejder på at sælge enten Jules Koundé eller Andreas Christensen, da ledelsen er afhængig af mindst to store spillersalg til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 32-årige Iñigo Martínez bliver samtidig heller ikke yngre, og det har sammenlagt fået ledelsen til at rette fokus mod Premier League, hvor Murillo løber rundt hos Nottingham Forrest. Den tidligere Corinthians-spiller, der lyder det fulde navn af Murillo Santiago Costa dos Santos, har i denne sæson imponeret med sin stærke defensive tilstedeværelse og hans atletisme.

Murillo har derfor også tiltrukket sig en del interesse, og udover Barca, meldes også Chelsea, Paris Saint-Germain og Manchester United lune på brasilianeren. Centerbacken er hos Nottingham Forrest fanget i et større nedrykningsspil, og skulle det ende med en nedrykning, kan prisen på ham ende i leje, hvor Barca kan være med.

Der tales angiveligt om en pris på 25 mio. euro, men skulle den store interesse ende ud i en priskrig, må ledelsen sandsynligvis give op på Murillo. Der kan også argumenteres for, at Barca ikke har brug for brasilianeren, da Ronald Araújo og Pau Cubarsí forventes at udgøre forsvarsduo de næste mange år.

Catalanerne har samtidig også spekuleret i at beholde Chadi Riad, der har gjort det godt hos Real Betis i denne sæson. Alt er dog også kun rygter lige nu, men helt sikkert er det dog, at ledelsen har alle følere ude på transfermarkedet i øjeblikket.

murillo1F

 

// Murillo
.:FORSIDE:.