fbpx
Annonce

Atlético tilbage på 4. pladsen efter dramatisk kamp

FCBARCELONA.DK - 13.02.22

// La Liga // Atletico Madrid

ps5 art


Når Barcas spillere i aften løber ind på Cornella-El Prat til kampen mod lokalrivalerne fra Espanyol, ligger holdet ikke længere på 4. pladsen i ligatabellen. Den plads tog Atlético tilbage i går aftes efter en dramatisk kamp.

Efter en skidt sæsonstart er det Barcas målsætning at slutte i top 4 i ligaen, så næste sæsons deltagelse i Champions League er sikret. I sidste weekend lykkedes det Barca at tage netop 4. pladsen fra Atlético Madrid i deres indbyrdes opgør på Camp Nou, hvor det endte med en flot catalansk 4-2 sejr.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går aftes tog Atlético Madrid så 4. pladsen tilbage, da de besejrede Getafe med 4-3 hjemme på Wanda Metropolitano efter et drama af en kamp. Luis Suárez indledte med at brænde et tidligt straffespark, men det stoppede ikke Atlético, der førte 2-0 efter en halv time.

Det rystede tilsyneladende ikke Getafe, for de lykkedes med at score tre mål indenfor 12 minutter og så var kampen vendt på hovedet. Dybt inde i overtiden af første halvleg, fik Atlético udlignet til 3-3 i en vild første halvleg.

Dramatikken stoppede ikke der, for efter en times spil blev Atlético reduceret til 10 mand. Getafe sad på spillet, men fik ikke omsat det til scoringer. I kampens næstsidste minut fik Hermoso så sat det forløsende 4-3 mål ind, som mange Barca-fans helt sikkert ærgrede sig over.

I den spanske presse undrer man sig over, at Atlético ikke evnede at skabe noget i en halv times overtal mod Barca for en uge siden, mens de i går lykkedes at med afgøre kampen efter en halv time i undertal.

Resultatet betyder at Atlético Madrid er tilbage på 4. pladsen, ét point foran Barca, men også for en kamp mere. I aften kl. 21.00 kan Barca tage 4. pladsen tilbage med blot uafgjort mod Espanyol  - en kamp der kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.