fbpx
Annonce

Araujo: 'Vi tog et skridt frem og er på rette vej'

FCBARCELONA.DK - 22.12.21

// Sevilla // Ronald Araujo

Det var Ronald Araujo der scorede for Barca i 1-1 kampen i går aftes mod Sevilla. Han følte klart at Barca havde fortjent alle tre point, men han glædede sig også over sin scoring, da han udtalte sig efter kampen.

'Vi tog et skridt fremad og spillede en flot kamp mod en svær modstander som Sevilla. Vi fortjente mere , for vi var meget overlegne i anden halvleg. I første halvleg havde vi nogle gode minutter og det var ærgreligt, at de scorede et mål, hvor vi var lidt fraværende, men vi er på rette vej' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi mangler at være lidt mere målfarlige, for at kunne afgøre kampe som disse. Det er noget vi arbejder på og vi håber at få det rettet i anden halvdel af sæsonen' sagde han videre.

Han blev bedt om en kommentar til sin scoring. 'Det er noget vi har øvet, for Sevilla står stille og dækker op i zoner. Busi skrinede mig, så jeg kunne komme frem alene. Jeg er meget glad for målet og for at kunne hjælpe holdet, for vi spillede en god kamp' svarede han.

Til sidst blev han spurgt, om 1-1 resultatet kan bruges til noget. 'Det var godt efter at vi havde tabt til Betis og spillet uafgjort med Osasuna. At vi var så tæt på viser, at vi er på rette vej. Vores mål er at komme opad i tabellen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.