fbpx
Annonce

Andreas Christensen træner med igen

FCBARCELONA.DK - 24.04.23

// Andreas Christensen

Der var mandag formiddag gode nyheder fra træningsbanen på Ciutat Esportiva i Barcelona, hvor truppen trænede efter søndagens sejr over Atlético Madrid. Her trænede danske Andreas Christensen nemlig med på normal vis.

Xavi kan i disse dage glæde sig over, at flere af holdets profiler er tilbage efter deres respektive skader. I søndagens kamp mod Atlético Madrid var både Frenkie de Jong og Pedri med igen, og mandag var det så Andreas Christensen, som er blevet sin skade kvit.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 23. marts blev Andreas Christensen lægskadet i en landskamp for Danmark mod Finland i Parken og forsvarsspilleren har lige siden kæmpet for at blive klar igen til den afsluttende del af sæsonen. Mandag formiddag var danskeren så endelig tilbage på træningsbanen, hvor han trænede med uden problemer.

Dermed ser Andreas Christensen ud til at være kommet sig over sin lægskade og vil derfor være til disposition igen for Xavi til weekendens ligakamp, som byder på et udebaneopgør mod madrilenske Rayo Vallecano.

Andreas Christensen har i denne sæson været en fast mand i det catalanske forsvar, hvor det er blevet til 1834 minutter fordelt på 25 kampe på tværs af alle turneringer.

.:FORSIDE:.