fbpx
Annonce

Afsløring: Her er næste sæsons Barca-trøjer

FCBARCELONA.DK - 11.09.21

@ SPORT
// Trøjer

Man er på Camp Nou knap lige gået i gang med denne sæson, før Barca-trøjerne for den kommende sæson i 2022 er blevet afsløret. Fredag aften kunne avisen Sport komme med nye detaljer om de kommende trøjer.

Der har allerede været adskillige detaljer ude om den kommende sæsons Barca-trøjer. Her har forskellige medier allerede kunne afsløre, at hjemmetrøjen kommer til at bestå af trefarvede striber med to blå og en rød, mens udetrøjen bliver i guld-farve.

Det bakkes denne weekend op af den catalanske avis Sport, som har afsløret designet af de to nye trøjer for næste sæson. Det har de gjort med en skitsetegning af trøjerne, som ses øverst i artiklen.

Her ses det, at hjemmetrøjen rigtig nok kommer til at bestå af de trefarvede striber, men det nye er, at den øverste del inklusiv ærmerne bliver samme mørkeblå farve som den ene af de tre striber. Derudover bekræftes det på tegningen også, at den nye udebanetrøje bliver i guld.

Der vil sandsynligvis i starten af det nye år blive lækket de første rigtige billeder af de kommende trøjer.

.:FORSIDE:.