fbpx
Annonce

Adama Traoré var frustreret efter sejren over Mallorca

Markus Johannessen - 03.05.22

// Adama Traore

Efter sejren over Mallorca kunne man se Xavis bror og assistenttræner, Òscar Hernández, konsultere en utilfreds Adama Traoré, som måtte overvære sejren fra bænken. Angriberen var angiveligt oprørt over den manglende spilletid. 

Der røg tre vigtige point ind på kontoen, da Barca langt om længe brød den hjemmebaneforbandelse, der har hærget på Camp Nou i de seneste opgør. Dog var det ikke alle fra Xavis mandskab, som var tilfredse efter slutfløjtet. Adama var tydeligt frustreret og skuffet over igen at blive fravalgt, hvilket resulterede i en lang snak efter kampen med Òscar Hernández.

Adama Traoré har vist den effektivitet hos catalanerne, som han ellers manglede i Wolverhampton Wanderers, hvor han er udlejet fra. Der er dog kamp til stregen, hvad angår spilletid i Xavis offensive trup. Adama Traoré har hidtil ageret reserve for Dembélé, da de er to tekniske kantspillere, som matcher hinanden på fart. Ifølge den catalanske avis Sport havde Adama Traoré regnet med, at han endelig skulle nyde godt af en startplads i opgøret mod Mallorca, men det blev ikke tilfældet. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Xavi valgte at forsøge sig med Memphis i venstre side af angrebet og Ferran Torres i højre side i stedet for Dembélé. Memphis sparkede for alvor kampen igang for catalanerne i 25. minut og spillede i det hele taget en god kamp til det sidste. Det blev Dembélé, som erstattede Aubameyang i 75. minut og selvfølgelig Ansu Fati, som erstattede Ferran Torres med sit længe ventede comeback. Det efterlod eftersigende en skuffet Adama Traoré uden spilletid.

Den udlejede Premier League-spiller har en drøm om at blive hos catalanerne permanent, hvilket der også var interesse for fra Barcas side til at begynde med. Denne operation lader dog til at være udvandet, da Adama Traoré i øjeblikket ikke er til at finde blandt Xavis præferencer. Det ses tydeligt, da den hurtige kantspiller heller ikke fik et eneste minut på banen imod Real Sociedad. 

Adama Traorés fremtid er endnu ikke afklaret, men faktum er, at der kun er fire kampe tilbage i denne sæsons La Liga og hans lejekontrakt udløber den 30. juni. Det kunne godt tyde på, at det bliver angriberens sidste tid i Barca-trøjen for nuværende. Catalanerne har ellers nydt godt af hans arbejdsmoral og hastighed og han har indtil videre bidraget med fire assists i sine 15 kampe.

.:FORSIDE:.