fbpx
Annonce

Xavi: 'Det er en sejr vi kan være stolte over'

FCBARCELONA.DK - 03.01.22

ps5 art


Xavi Hernández var meget tilfreds med sine spillere, da han holdt pressemøde efter 0-1 sejren over Mallorca. Han fremhævede hele holdets indsats og gav specifik ros til Luuk de Jong og Ter Stegen, for deres afgørende aktioner.

'Det er tre point der er guld værd, under de omstændigheder der var. Det er en sejr for hele truppen, for vi var i stand til at lide. Vi spillede en flot første halvleg med meget personlighed. Det er en sejr vi kan være stolte over og vi er på vej frem' indledte han.

'Vi havde det svært. Vi måtte trække på de unge spillere og jeg mener det var en kamp, der burde være aflyst, men jeg er meget stolt over holdet og over Marc (Ter Stegen, red.). Ham havde vi brug for. Han er en fantastisk målmand, blandt verdens bedste og han reddede os' fortsatte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Xavi ellers sagde:

Indsatsen fra de unge spillere:
'De unge hjælper os meget. Når de kæmper på den måde, skal vi bruge spillere fra egne rækker. Deres mentalitet er god og de er klar. Det er tre point der sender os ind i kampen om de øverste placeringer'.

Holdets problemer i anden halvleg:
'I dag skal vi ikke tale om hvad der manglede, men derimod om de gode ting, som vores første halvleg og Ter Stegens redning. Vi tager hjem uden at lukke mål ind og vi var i stand til at stå imod. Sådan er fodbold. Det er en historisk sejr når man tænker på, at vi havde 17 afbud'.

Situationen i ligaen:
'Vi har spillet første halvdel af ligaen og vi er med fremme. Vi skal fortsætte vores arbejde. Vi er kommet tættere på vores mål, der er de fire pladser der betyder Champions League. Jeg er stolt over hvordan holdet arbejdede. Jeg er specielt stolt over Luuk og Marc. De er to meget professionelle'.

Indsatsen fra Luuk de Jong:
'Han er et forbillede som professionel. Der tales meget om at han skal væk, men han arbejder hårdt og ofrer sig. Jeg er meget tilfreds med ham. Selvfølgelig overvejer jeg om han skal blive, for i dag var han nyttig for os. Vi må se hvad fremtiden bringer'.

Coronasituationen i truppen:
'Vi får spillere tilbage til vores næste kamp, som f.eks. Dani Alves og Alba, der er blevet testet negative'.

.:FORSIDE:.