fbpx
Annonce

Xavi: 'Atlético er nok i den bedste form i ligaen'

FCBARCELONA.DK - 22.04.23

// Xavi // Atletico Madrid

Xavi har holdt pressemøde forud for søndagens hjemmekamp mod Atlético Madrid. Barca-træneren forudså en svær kamp og understregede vigtigheden af, at hans hold vinder opgøret, så mesterskabet ikke kommer i fare.

'I morgen bliver både en svær og stor kamp. Atlético Madrid er sandsynligvis det hold i ligaen der er i bedst form, både på grund af deres resultater og deres spil. De spiller rigtig god fodbold, så det bliver svært' indledte Barcas træner.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi skal vinde kampen i morgen. Hvis vi misser mesterskabet, vil det ikke være andres skyld, men vores egen. Vi skal vise at vi stadig er med, efter to kampe uden at vinde og uden at vise det nivwau vi ønsker' fortsatte han.

Her er hvad Xavi også udtalte:

Lamine Yamal er udtaget:
'Alle der er udtaget, kan komme i spil. Han er meget talentfuld trods sine 15 år. Han er en spiller der kan skabe en epoke i klubben. Han er glad og taknemmelig for at være udtaget og hvis omstændighederne er til det, kan han komme på banen'.

Betydningen af en sejr i morgen:
'Det ville være et hårdt slag i bordet, men alle kampe er vigtige. Der resterer ni finaler og hvis vi vinder i morgen, vil Atléticos chancer for et mesterskab være meget små'.

Kommer Leo Messi tilbage?
'Det er ikke et tema jeg har fokus på. Min opgave er at arbejde. Jeg skal ikke tænke på spillerkøb eller næste sæson. Det er ikke tiden til at tale om Leo eller forstærkninger'.

Dembélé er ikke udtaget til kampen:
'Han er tæt på at være klar, men vi har besluttet, at det ikke skulle være nu. Han er så godt som klar. Hvis han ikke kommer med på onsdag, så bliver det i næste weekend. Det samme gælder Andreas' (Christensen, red. ).

Tre kampe i træk uden at score:
'De lange uger giver tid til at træne det hele, vores spillestil, hvordan vi angriber og forsvarer. Vi har arbejdet meget med afslutninger. Vi skal skabe meget mere i angrebet og stå højt med vores defensive linje. Vi er faldet i niveau og det skal ændres'.

De Jong og Pedri er tilbage:
'Man mærker altid når man mangler spillere på dette niveau. De er afgørende for os, så det er en garanti for os, at have dem med i morgen. Vi er bedst når alle er klar'.

Hvordan har Lewandowski det?
'Han har det fint og er super motiveret. Han søger altid løsninger der kan gøre holdet bedre. Vi er meget glade for ham, også selvom han ikke scorer. Han kommer til at score igen'.



.:FORSIDE:.