fbpx
Annonce

Video: Barca B hentede flot 3-0 sejr på hjemmebane

FCBARCELONA.DK - 13.10.19

Barca B spillede lørdag aften en flot kamp hjemme på Estadi Johan Cruyff, hvor Orihuela blev besejret med 3-0. De tre point bringer for alvor holdet ind i den tætte kamp om oprykning.

Barca B har haft en noget svingende start på sæsonen, blandt andet fordi træner Garcia Pimienta jævnligt har måtte udlåne spillere til førsteholdet. I lørdagens kamp mod Orihuela viste holdet dog, hvilket kvaliteter det besidder.

Det var især på en god første halvleg at Barca B vandt kampen, for her sad de på det hele og Orihuela kunne være glade for, at de kun var bagud med 3-0 ved pausen. Det var Monchu, Saverio og Morer der stod for de tre scoringer.

I anden halvleg handlede det mest om at kontrollere begivenhederne og det gik glimrende indtil der var spillet en time. Her begik Chumi et klodset straffespark, men Iñaki Peña hev en flot redning frem. Derfra kørte Barca B kampen hjem uden problemer.

Med sejren avancerer holdet til fjerdepladsen i 2. division B, gruppe 3, kun et enkelt point fra Sabadell på førstepladsen. Det laves der nok om på når søndagens kampe er spillet, for det er meget tæt i toppen. Det ændrer dog ikke på, at Barca B for alvorlig har meldt sig ind i oprykningskampen, hvor de fire øverste hold skal ud i play-off kampe om oprykning landets næstbedste række, 2. division A.

Barca B benyttede følgende spillere i opgøret: Iñaki Peña, Morer, Mingueza (Mika 81'), Chumi, Akieme, Monchu (Sarsanedas 71'), Jandro, Riqui Puig, Alex Collado, Abel Ruiz og Saverio (Hiroki Abe 63').

Se kampens højdepunkter her:

 

.:FORSIDE:.