fbpx
Annonce

Messis bror: 'Skal vi tilbage, smider vi Laporta ud'

FCBARCELONA.DK - 08.02.23

// Lionel Messi

Leo Messis bror Matias skabte i dag overskrifter i samtlige sportsaviser i Catalonien og Spanien, da han kom med en spids kommentar til både klubben og i særdeleshed præsident Laporta, som han kalder utaknemmelig.

Matias Messi var gæst på en Twitch kanal som hans søn har og det var her der blev talt om alle spekulationerne om, at Leo Messi en dag skal tilbage til Barcelona og spille. Her kom Matias Messi med de meget kontroversielle kommentarer.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har et udklip fra pressen i Barcelona hvor der står, at Messi burde vende tilbage til Barcelona. Mit svar er, at vi ikke vender tilbage til Barcelona, men hvis vi gør det, vil vi foretage en hovedrengøring, hvor vi smider Joan Laporta ud, den utaknemmelige, efter alt hvad Messi gav Barcelona' lød svadaen.

Dermed var det ikke slut. 'Efter min mening, begyndte folk at kende Barcelona på grund af Messi. Før var Real Madrid mere kendt. Dem som rejser til Barcelona og går ind i museet vil se, at det er Messis museum' sagde han videre.

Matias Messi mener at Barcas tilhængere burde have gjort mere for at holde på Messi. 'Folk skulle være gået på gaden for at få Laporta til at gå af, så Messi kunne blive, men spanierne er nogle forrædere' sluttede han.

Samtlige medier har jagtet Leo Messi for en kommentar til sin bror udtalelser, men uden held. Folk i hans omgangskreds citeres for, at Matias Messi udelukkende giver udtryk for sine personlige holdninger.



.:FORSIDE:.