fbpx
Annonce

Marc Guiu: 'Jeg kan næsten ikke tro det'

FCBARCELONA.DK - 23.10.23

 


Den 17-årige Marc Guiu fik en ren drømmedebut for Barca, da han blev matchvinder i kampen mod Athletic Club Bilbao. Efter opgøret forsøgte han at sætte ord på oplevelsen og her kunne han næsten ikke selv tro på det.

Guiu havde været på banen i mindre end et minut, da han scorede Barcas sejrsmål i 1-0 sejren over Bilbao. Derfor var han et oplagt mål for medierne efter kampen.

'Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg kan næsten ikke trække vejret, men jeg nyder dette øjeblik og forsøger at tage det ind. Dette er ikke noget man kan forestille sig, men jeg har arbejdet hele livet for at udnytte de muligheder jeg får og det gjorde jeg i dag' sagde han till tv-kanalen DAZN.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Mine holdkammerater har sagt til mig, at jeg skal nyde det og at jeg ikke kan falde i søvn i aften. Jeg har drømt så mange gange om sådan et øjeblik, men dette overgår det hele' sagde han videre.

'Xavi sagde til mig, at jeg skulle give alt og lægge et pres, og at hvis jeg skulle få en målchance, så skulle jeg udnytte den' forklarede den unge angriber.

Guiu blev bedt om at sætte ord på sin scoring 'Jeg modtog bolden fra Joao Felix og jeg så at der var plads. Jeg kontrollerede bolden, løftede hovedet og så at målmanden kom ud, hvorefter jeg placerede bolden. Det er en ære at score på Unai Simon' kom det fra ham

Til sidst blev Guiu spurgt til de unges store succes denne sæson. 'Vi unge spillere er klar og vi arbejder godt. La Masia fungerer godt og det skal man gøre brug af i denne svære tid' svarede han.

// Athletic Bilbao // Marc Guiu
.:FORSIDE:.