fbpx
Annonce

Lewandowski bestjålet foran Barcas træningsanlæg!

FCBARCELONA.DK - 18.08.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski fik sig noget af en forskrækkelse i dag foran klubbens træningsanlæg, da han stoppede for at give et par autografer. En person åbnede bilens dør i passagersiden og stjal et ur og en mobiltelefon.

Lewandowskis venlighed overfor nogle håbefulde fans blev her til eftermiddag vendt til en skidt oplevelse for den polske angriber. Da han ankom til klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva rullede han vinduet ned og begyndte at skrive autografer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mens han var optaget af de glade fans, benyttede en person på den anden side af bilen muligheden til hurtigt at åbne døren og stjæle et ud og en mobil der lå på passagersædet. Det fortæller avisen Sport.

Lewandowski reagerede angiveligt ved hurtigt at komme ud af bilen for at pågribe tyven, men det var det lokale politi der fik fat på en den skyldige, som blev anholdt. Lewandowski fik sit ur og sin mobil tilbage og en oplevelse rigere, som han helt sikkert gerne havde været foruden.

.:FORSIDE:.