fbpx
Annonce

Laporta er klar til at stille garanti for nye spillere

FCBARCELONA.DK - 30.08.23

// Joan Laporta

Barca kæmper for at forstærke truppen yderligere denne sommer, men de mangler stadig at få solgt spillere og modtage et større beløb. Præsident Laporta meldes dog klar med en stor bankgaranti, hvis det bliver nødvendigt.

Som det ser ud lige nu, kan Barca hverken indskrive Iñaki Peña eller Alejandro Balde, eller hente nye spillere som Cancelo eller Joao Felix. En af årsagerne er, at Barca stadig mangler at modtage 20 mio. euro fra det nylige salg af en del af Barca Vision.

Artiklen fortsætter under annoncen


En anden årsag er, at Barca også vil af med en eller flere spillere, så der skabes plads til nye, men det ligner efterhånden en svær opgave at få penge i kassen fra salg.

Sideløbende med anstrengelserne for at få kabalen til at gå op, har præsident Joan Laporta, sammen med Ferran Olivé, der er kasserer i klubben, sikret sig, at de kan stille en personlig garanti på de 20 mio. euro der mangler, altså 150 mio. kr. Det skriver avisen Sport og den tilføjer, at andre medlemmer af ledelsen måske også deltager i den massive garantistillelse.

Hvis det bliver aktuelt, vil det ikke være første gang at Laporta personligt må træde til. I sidste sæson stillede han og Olivé en garanti på 11 mio. euro for at få indskrevet Jules Koundé.



.:FORSIDE:.