fbpx
Annonce

De Jong: 'Forventer at spille for Barca næste sæson'

FCBARCELONA.DK - 13.06.23

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong blev rygtet kraftigt væk fra Barca sidste sommer, men det ser det ud til at blive anderledes i denne sommer, for i en udtalelse slår han fast, at han klart forventer at blive i klubben den kommende sæson.

Barca var klar til at sælge Frenkie de Jong til Manchester United for et år siden for et kæmpe beløb og det var kun midtbanespillerens modvilje der forhindrede et skifte. Efterfølgende har De Jong fået en absolut nøglerolle på Xavis mandskab og Barca-træneren har ingen intentioner om at sælge hollænderen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Også i vinter der var der rygter, men denne sommer ser ud til at blive mere rolig for De Jong, der ikke har planer om nye udfordringer. 'Jeg har det godt i Barca, som jeg altid har haft det. Hvis alt går som planlagt, bliver jeg i Barcelona til næste sæson' udtaler han til avisen De Telegraaf.

Alligevel holder han en lille dør på klem for andre muligheder. 'Man kan aldrig sige noget med 100% sikkerhed indenfor fodbold, men jeg regner med, at jeg også er i Barcelona det kommende år' sagde han videre.

Sæsonen er ikke helt slut for Frenkie de Jongs vedkommende. Han har to landskampe for Holland foran sig ved Nations League.



.:FORSIDE:.