fbpx
Annonce

Bartomeu: 'Det var ikke let at få fat på De Jong'

FCBARCELONA.DK - 06.07.19

© Getty Images
// Bartomeu // Frenkie de Jong

Det var præsident Josep Maria Bartomeu der først tog ordet, da Frenkie de Jong i går aftes blev officielt præsenteret. Her kunne han afsløre, at Barca havde været i hård kamp om hollænderens underskrift.

'Det er en speciel dag for os alle, for Frenkie de Jong kommer til Barca. Der er tale om en speciel spiller, som Barca længe har forsøgt at få fat på' indledte han.

'Det har ikke været let, for mange klubber var ude efter ham. Her kan jeg kun sige at det har hjulpet, at Frenkie hele tiden har foretrukket at komme til Barca' kom det videre fra præsidenten.

'Jeg mener at Frenkie passer perfekt til Barcas måde at spille på. Det har vi set når han har spillet denne sæson. Vi ser frem til at se hans indidivuelle kvaliteter og evner som holdspiller' fortsatte han.

'Vi er stolte over at han er kommet til os. Ud over at være en god spiller, er han også et godt menneske' sagde Bartomeu videre, inden at Frenkie de Jong overtog mikrofonen.

.:FORSIDE:.