fbpx
Annonce

Barcas læger frigiver Suárez til landsholdet

FCBARCELONA.DK - 04.06.19

// Suárez

Forleden blev Luis Suárez udtaget til Uruguays landsholdstrup til det kommende Copa América, men det var først i går, at den sidste forhindring blev fejet af vejen, nemlig tilladelsen fra Barcas lægestab.

Det var i går aftes at Barcas lægestab udsendte en officiel melding om, at Suárez har klubbens accept til at slutte sig til den uruguaynske landsholdstrup, der lige nu forbereder sig til sommerens Copa América i Brasilien.

'Førsteholdsspilleren Luis Suárez har afsluttet sin individuelle genoptræning i FC Barcelona og slutter sig til Uruguays landshold for at fortsætte genoptræningen og deltage på holdet' skriver man på klubbens hjemmeside.

Suárez blev opereret for meniskenproblemer den 9. maj og dengang forventede man en pause på 4-6 uger, hvoraf de fire altså er gået nu.

Med meldingen kan Suárez nu lade Uruguays læger og fysioterapeuter overtage ansvaret for det opererede knæ, så han så hurtigt som muligt kan begynde at træne igen.

.:FORSIDE:.