fbpx
Annonce

Avis: Rafael Márquez bliver træner for Juvenil A

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.05.21

© Getty Images
// Rafa Marquez

For nogle uger siden bekendtgjorde den tidligere Barca-spiller, Rafael Márquez, at han nok vender tilbage til Barca til sommer. Nu fortæller avisen Sport, at mexicaneren nok bliver træner for U19-holdet Juvenil A.

Den catalanske avis Sport skriver, at Rafael Márquez mødtes med Barcas vicepræsident på det sportslige område i klubben, Rafa Yuste, tidligere på ugen i Ciutat Esportiva for at snakke om fremtiden, som træner i La Masia.

I den forbindelse skriver Sport, at Márquez fremlagde sit ønske om at blive træner for klubbens bedste U19-hold Juvenil A. Det ønske får den nu 42-årige Márquez med stor sandsynlighed opfyldt, mener avisen.

Det er angiveligt Joan Laporta, som har åbnet døren i Barca for, at den tidligere forsvarsspiller kan vende tilbage til klubben. Márquez selv støttede også offentligt Laportas kandidatur i præsidentvalgkampen, hvilket nok har åbnet døren for en tilbagevenden.

Márquez udtalte tilbage i april, at han regner med at starte i Barca i august måned. Her tyder det altså på, at han bliver træner for U19-holdet Juvenil A, som er det sidste skridt for de unge talenter på La Masia inden seniorfodbolden venter hos Barca B eller førsteholdet.

.:FORSIDE:.