fbpx
Annonce

Avis: Juventus vil hente Dembélé gratis i 2022

FCBARCELONA.DK - 25.04.21

// Ousmane Dembélé


Ousmane Dembélés fremtid hænger lidt i luften med kontraktudløb i 2022, uden at en forlængelse er forhandlet på plads. Nu er der rygter om, at Juventus forhandler om en aftale fra netop 2022.

Barca vil gerne forlænge med Dembélé, men endnu er der intet nyt om hverken forhandlinger eller en aftale. Spilleren selv er tavs om sin situation og derfor kan det ikke afvises, at han tager en sæson mere for Barca til hans kontrakt udløber, hvorefter han står helt frit.

Det skulle Juventus være klar til at vente på. I følge avisen Sport taler italienerne lige nu med Dembélés agent om en kontrakt fra 2022, hvor de altså kan hente angriberen på en fri transfer. Falder den aftale på plads, kan Barca glemme alt om at forlænge med franskmanden.

Det sidste ord om Dembélés fremtid er dog næppe sagt i denne omgang. Med sin flotte udvikling denne sæson er det ikke kun Juventus der viser interesse for Dembélé. Andre klubber står også på spring for at forhandle.

Det helt store spørgsmål er dog, om det lykkes for Barca at overbevise Dembélé om, at han skal forlænge sin aftale med catalanerne. Sker det ikke inden sommeren, tegner det til en exit for spilleren, enten som et salg denne sommer eller et gratis farvel om lidt mere end et år.

.:FORSIDE:.