fbpx
Annonce

Avis: Barca interesseret i Ligue 1-profil

Kristoffer Hanberg - 21.09.18

// Pepe

Transfervinduet er for længst ovre, men rygterne om mulige forstærkninger florerer stadig. Senest melder den catalanske avis, El Mundo Deportivo, at Barca er interesseret i Lille OSC's unge stjernespiller, Nicolas Pépé.

Barca havde et livligt transfervindue, der så flere profiler komme og gå. Selvom transfervinduet for længst blev lukket i, spekulerer de catalanske medier fortsat i, hvilke planer Barca gør sig forud for vinterens transfervindue.

Den catalanske avis, El Mundo Deportivo, meddeler i dag, at Barca skulle have fået øjnene op for Lille OSC's 23-årige stjernespiller, Nicolas Pépé. Den vævre kantspiller har været brandvarm i sæsonens indledende fase, hvor det er blevet til fire mål samt tre oplæg i bare fem kampe.

El Mundo Deportivo melder, at interessen skulle have afsæt i Eric Abidals affektion for franskmanden. Det catalanske medie skriver dog ikke noget om, hvad Nicolas Pépé forventes at koste, og som det ser ud nu, skulle der ikke have været nogen konkret kontakt mellem spilleren og klubben.

Hvad der står klart er dog, at Barca fortsat planlægger at have et ekstra øje på Lille OSC's målfarlige kantspiller, og skulle storformen fortsætte, er det ikke usandsynligt, at Barca realiserer deres interesse i spilleren i form af en henvendelse.

.:FORSIDE:.