fbpx
Annonce

Atlético Madrid er ude af mesterskabskampen!

FCBARCELONA.DK - 14.05.23

// La Liga

Der indtraf sig noget af en overraskelse her til eftermiddag, hvor Atlético Madrid måtte se sig besejret af ligaens absolutte bundhold fra Elche. Dermed er madrilenerne definitivt ude af mesterskabskampen.

Selvom alle efterhånden ved, at det kun er et spørgsmål om tid, hvornår Barca afgør denne sæsons La Liga, er det endnu ikke matematisk afgjort endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen


Atlético Madrid kunne bevare sin teoretiske mulighed med en sejr i deres udekamp mod Elche her til eftermiddag. Elche ligger isoleret i bunden af tabellen og er sikker på at rykke ned. Derfor lignede det en overkommelig opgave for Diego Simeone og hans spillere i dagens kamp.

Elche bekræftede dog at alt kan ske i fodbold og de sikrede sig en sejr på 1-0 på en scoring kort før pausen. Det var Atlético ikke i stand til at reagere på og dermed led de et højst overraskende nederlag.

Dermed bliver Atlético stående på 69 point i tabellen, hvilken er 13 point færre end Barca. Da de kun har fire kampe tilbage at spille, kan de ikke længere nå førstepladsen.

Dermed er ligaen kun et anliggende mellem Barca og Real Madrid, men det kan blive ændret allerede i aften, for hvis Barca vinder over Espanyol, er mesterskabet i hus.



.:FORSIDE:.