fbpx
Annonce

Araujo udgik med lårskade efter blot ét minut

FCBARCELONA.DK - 24.09.22

// Ronald Araujo

Der var ikke engang spillet et minut, da Ronald Araujo i går pådrog sig en skade i en landskamp for Uruguay. Han måtte humpende forlade banen og dermed vender endnu en skadet spiller tilbage til Barcelona.

Det var i venskabskampen mod Iran, at Araujo pådrog sig skaden i højre lår eller lyske. Det var efter få sekunders spil og efter at have mærket lidt efter, at forsvarsspillere frustreret måtte forlade banen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det gjorde tydeligvis ondt og Araujo humpede da han gik ud, mens han tog sig til inderlåret. Den reaktion kunne tyde på en længerevarende skade og det er rigtig dårligt nyt for Xavi, for Araujo har spillet meget i denne sæson indtil nu.

Nu forventes det at Araujo returnerer til Barcelona for at blive undersøgt næmere. Herefter forventes der en udmelding fra klubbens lægestab omkring skadens omfang.

Araujo er den tredje Barca-spiller der pådrager sig en skade i landskampspausen. Torsdag var det først Jules Koundé og dernæst Memphis Depay der måtte udgå med skader.

Nu sidder Xavi helt sikkert og krydser fingre for, at der ikke kommer flere skader i resten af landskampspausen.

.:FORSIDE:.