fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg er i kontakt med Joan Laporta'

FCBARCELONA.DK - 15.03.21

// Xavi // Joan Laporta


Barca-legenden Xavi Hernández har længe været nævnt som ny mulig træner for Barca og i dag roser han klubbens nye præsident Joan Laporta stort. Han lægger ikke skjul på, at de to er kontakt med hinanden.

Xavi var præsidentkandidaten Victor Fonts bud på en kommende træner for Barca, men under selve valgkampen holdt han sig klogeligt fra at tage parti for nogle af kandidaterne.

Nu blev det som bekendt Joan Laporta der hev en sikker valgsejr hjem og det er tydeligt noget som Xavi er godt tilfreds med. 'Laporta er en god ven. Jeg kender ham rigtig godt. Han er den bedste præsident jeg har haft i Barcelona' udtaler han i et interview med BeIN Sports.

'Barca skal nok komme tilbage til samme sportslige og økonomiske niveau. Der er problemer der skal løses, men Laporta kan klare det hele. Jeg er i kontakt med ham og er meget glad' afslutter Xavi.

Udtalelsen kan meget vel tolkes som en invitation til Joan Laporta, der skal sidde som præsident de næste seks år. Laporta har tidligere udtalt, at han vil respektere Ronald Koeman og hans kontrakt, der løber til 2022. Samtidig har Laporta slået fast, at Xavi bør høste flere erfaringer som træner, inden han overtager Barca.

Langt de fleste regner dog med, at Xavi meget vel kan blive Barcas næste træner og med det gode forhold til Laporta, er det nok kun et spørgsmål om tid før det sker.

.:FORSIDE:.