fbpx
Annonce

Xavi holdt lukket krisemøde med spillertruppen

Peter Vyff - 09.11.23

// Xavi

Efter nederlaget til Shahktar Donetsk har Barca måtte erkende, at niveauet er langt under det forventede på dette tidspunkt i sæsonen. Xavi afholdte derfor i går et lukket møde med førsteholdstruppen, hvor flere spillere kom med input.

Det har været nogle ekstremt hårde uger for Barca, som slet ikke har kunne finde deres niveau fra starten af sæsonen. Catalanerne har kæmpet hård med skader, men det er også tydeligt, at spillet på banen ikke fungerer og at flere nøglespillere har svært ved at finde deres form.

Som resultat af det sløje niveau, har Barca tabte to ud af sine seneste tre kampe, og den eneste sejr, der kom mod Real Sociedad, må også siges at være noget ufortjent. Stemningen i omklædningsrummet er derfor på sit laveste under Xavis ledelse, og derfor afholdte catalaneren forleden et internt møde med spillertruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skriver journalisten Javi Miguel fra avisen AS, der også roser Xavi for hans måde at håndtere nedturen på og forsøge at rette op på situationen hurtigst muligt. Cheftræneren skulle angiveligt have afholdt et timelangt møde, hvor også trænerstaben var til stede.

Xavi skulle især have appelleret til spillernes egen stolthed og engagement, samt søgte han også deres meninger om, hvordan Barca kan vende situationen. Catalaneren understregede samtidig også, at intet er tabt endnu, og at holdet fortsat har masser at spille for.

Mødet skulle have foregået i en positiv tone, hvor flere af spillerne deltog aktivt og kom med deres syn på tingenes tilstand. Samtalen blev især båret af nøglespillere som Marc-André ter Stegen, Ronald Araújo, Robert Lewandowski og Ilkay Gündogan, imens holdets yngre spillere også bød ind.

Xavi skulle have afsluttet mødet i en positiv tone, hvor alle nåede til samme konklusion; de skal sætte en stopper for formtabet hurtigst muligt. Spillertruppen blev også enige om, at situationen er mulig at vende, og at holdet har en fremragende mulighed for det på søndag, når Barca møder Alavés.

.:FORSIDE:.