fbpx
Annonce

Xavi: 'En af de dårligste kampe i mine to år'

FCBARCELONA.DK - 07.11.23

// Xavi // Shakhtar Donetsk

Det var en tydeligt rystet og skuffet Xavi, der mødte frem til pressemødet efter nederlaget mod Shakhtar Donetsk. Han lagde ikke skjul på, at holdet leverer på et alt for lavt niveau i øjeblikket. 

'Vi oplever et lavpunkt med vores spil, med boldtab og med vores angreb. Det er en af de dårligste kampe i mine to år. Vi er inde i en dårlig periode. Det skal vi erkende og det er ærgerligt, men vi skal komme videre' indledte Xavi, der så meget træt ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Efter to år uden at kvalificere os til ottendedelsfinalerne, er dette en misset mulighed. Den kom på det værste tidspunkt. I dag burde vi ikke have fejlet, men det gjorde vi' sagde han videre.

'Jeg synes vi overordnet set gjorde det dårligt. Vi giver for meget væk og vi er ikke så påpasslige, som vi burde være. Vores pres efter boldtab er ikke som det skal være og disse detaljer koster dyrt. Jeg har et arbejde foran mig som træner og spillerne skal steppe et skridt op' fortsatte Xavi.

'Vi må ikke miste troen på os selv. Vi skal genfinde den. Vi skal genfinde den dynamik, som vi havde for kort tid siden. Vi skal erkende, at vi oplever en lille fodboldmæssig nedtur, men den slags sker altid i fodbold på et tidspunkt. Vi skal have en genstart. Vi må ikke tabe modet fordi vil spiller to dårlige kampe og fordi nederlaget i dag var fortjent' fastslog han.

'Vi spillede ikke noget god kamp. Forsvaret gav for meget væk og vi følte os ikke til rette. Shakhtar forsvarede sig godt og havde gode omstillinger. Det var flot hvad de præsterede' udtalte Barca-træneren.

Til sidst forsøgte han at finde lidt optimisme frem. 'Vi er stadig afhængige af os selv og vores næste kamp er på hjemmebane mod Porto. Der kan vi matematisk opnå at komme videre. Det er ikke længe siden vi spillede god fodbold. Det er et mentalt tema, ikke fysisk eller med spillet. Vi oplever en blokering' afsluttede han.



.:FORSIDE:.