fbpx
Annonce

Vitor Roque: 'Jeg bliver vigtig for Barca'

Markus Johannessen - 21.03.24

 


Vitor Roque har givet interview til Barcas officielle klubmagasin, hvor den brasilianske angriber forklarer om sit skifte til den catalanske hovedstad, hans tilpasningsproces og hvordan han ser sin fremtid for sig i klubben. 

Vitor Roque kom til Barca i januar fra Club Athletico Paranaense og er stadig igang med at tilpasse sig europæisk fodbold. Han har scoret to mål og indtil videre måske fået færre minutter, end han forventede, men den 19-årige angriber tror stadig på succes i Barca.

'Jeg er sikker på, at jeg vil blive meget vigtig for holdet. Kamp for kamp får jeg mere og mere selvtillid. I min første Champions League-kamp fik jeg gåsehud, og nu kan jeg forsikre jer om, at vi vil kæmpe for at vinde den titel' indledte Vitor Roque.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg prøver at arbejde så hårdt jeg kan og udnytte de muligheder, som Xavi giver mig. Lidt efter lidt kommer jeg ind i det. I mit hoved er det altid min vigtigste opgave at hjælpe holdet, helst enten med mål eller assists' fortsatte brasilianeren, som helst vil placeres som central angriber, men er villig til at udfylde enhver offensiv position. 

'Jeg føler mig bedst tilpas med at spille i angrebets centrum, men jeg er klar til at spille i venstre eller højre side' lød det fra ham, før han blev spurgt ind til sit største indtryk i Barca-trøjen.

'Da jeg scorede mit første mål mod Osasuna, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle fejre det. Det var meget vigtigt for mig og holdet, da det gav tre point. Jeg var meget glad for at modtage tilhængernes kærlighed. Nu råber de altid mit kælenavn 'Tigrinho, Tigrinho' på stadion. Jeg er i det hele taget meget tilfreds med den modtagelse, jeg har fået' udtalte Roque, hvorefter han vendte sit fokus mod holdkammeraterne. 

'Det er ikke, fordi jeg ikke forventede det, men det hold, jeg kan se her, er meget mere end det, jeg kan se på tv. Og den, der har gjort størst indtryk på mig, er Frenkie de Jong. Derudover har jeg et specielt bånd med de unge, Lamine, Gavi, Fermín, Pedri. Jeg er også dybt taknemlig over al den hjælp og støtte jeg har fået fra Araújo, João Félix, Cancelo og Raphinha' uddybede den 19-årige angriber. 

Afslutningsvist sendte det unge talent sin respekt til alle brasilianere, der har repræsenteret Barca. 'Alle brasilianere, der har været i klubben, motiverer mig til at opbygge min karriere og skabe historie i Barca. Den spiller jeg helst vil kunne sammenligne mig med, er Ronaldo Nazario, men Neymar er mit idol, da han har været mere aktuel i min tid' afsluttede Vitor Roque.

roque39F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.