fbpx
Annonce

Van de Beek kan være løsningen for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.11.21

// Van de Beek

Donny van de Beek strålede for Ajax i Champions League-semifinalerne for to og et halvt år siden, hvilket gjorde ham til en de af mest eftertragtede unge spillere, men siden har han haft det svært. Måske han vil få det bedre i Barca.

I den seneste tid har Van de Beek været nævnt som en mulig forstærkning til midbanen på Camp Nou. Nu tyder det på, at der godt kan være noget om snakken, da den catalanske avis Sport følger op på rygterne.

Sammen med Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt strålede Donny van de Beek på Erik ten Hags hold i Champions League i 2018/19 sæsonen. De tre spillere blev de mest eftertragtede unge spillere i Europa, da alle ville have en bid af Ten Hags succes.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


De Jong skiftede efterfølgende til Barca, mens De Ligt kunne have gjort det samme, men valgte Juventus. Et år senere gik turen til Manchester United for Van de Beek, men her har han ikke været nogen succes. Det er heller ikke nemt, da manager Ole Gunnar Solskjær ikke giver ham mange chancer.

Barca er opmærksom på den 24-årige hollænders situation og har derfor været sat i forbindelse med at hente ham i januar. Måske kan der være noget under opsejling, da Van de Beek har skiftet agent til en, som har gode forbindelser til Barca.

Der er ikke nogen tvivl om, at Van de Beek vil væk fra Manchester United. Derfor har han ifølge avisen skiftet agent til Ali Dursun, der var med til at sikre Frenkie de Jongs skifte til Barca. Der kan være en forbindelse mellem Van de Beek og catalanerne i den forstand.

Ali Dursun arbejder sammen med den svenske agent Hasan Cetinkaya, der hjalp Martin Braithwaite med at skifte til den catalanske storklub i 2020. Agentskiftet til Ali Dursun kan måske derfor være for at komme tættere på Barca.

Van de Beek måske kan være løsningen på catalanernes problemer. Barca har brug for at score mål, hvilket Donny van de Beek har næse for. I Ajax scorede han 41 mål og leverede 34 assist i 175 kampe for den hollandske storklub.

.:FORSIDE:.