fbpx
Annonce

Status quo i toppen af tabellen i La Liga

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.03.21

© Getty Images
// Real Sociedad

Der var pres på Barca inden kampen mod Real Sociedad, for inden catalanerne skulle i aktion havde de to store Madrid-klubber vundet deres respektive kampe. Barca slog dog baskerne og dermed er stillingen uændret i toppen af tabellen.

Lørdag eftermiddag dagen inden Barcas kamp mod baskerne vandt Real Madrid på udebane mod Celta Vigo på Balaídos og sendte dermed catalanerne ned på en tredjeplads i tabellen, mens de hvide i stedet tog sig af andenpladsen med et point mere end Barca.

Søndag spillede førerholdet fra Atlético Madrid så lige inden Barcas kamp. Her besejrede madrilenerne et andet hold fra Baskerlandet i nedrykningstruede Alavés. Atlético lagde dermed yderligere afstand til Barca i mesterskabskampen.

Derfor var Barca endnu mere presset til at vinde på en svær bane på Anoeta i San Sebastián, men Ronald Koeman ledte catalanerne til et flot sejr over ligaens nummer fem med en overbevisende og knusende storsejr på 1-6, der vel nok var sæsonens bedste præstation fra Barca indtil videre.

Dermed er stillingen i toppen af tabellen uændret efter ligaens runde 28. Det betyder, at Atlético Madrid fører La Liga med 66 point, Barca ligger på andenpladsen med 62 point og Real Madrid har 60 point på tredjepladsen. Sevilla smed igen point mod Valladolid og har dermed 55 point på fjerdepladsen, så de ser nu ud til at være ude af mesterskabskampen.

Se stillingen i ligaen ved at klikke her.

.:FORSIDE:.