fbpx
Annonce

Spotify nævnes som ny mulig hovedsponsor

FCBARCELONA.DK - 22.01.22

// Sponsor // Spotify

ps5 art


FC Barcelona arbejder målrettet på at skaffe nye indtægter til klubben og det mest atraktive sponsorat er spilletrøjen, hvor Rakuten lige nu har sit navn. Nu nævnes streamingtjenesten Spotify som ny mulig trøjesponsor.

Aftalen med Rakuten udløber til sommer, men selvom Barca har taget initiativ til at tale forlængelse med japanerne, tyder meget på, at Barca finder sig en ny hovedsponsor inden sommer.

Der har været nævnt en del mulige hovedsponsorer de seneste måneder, men Barca er meget selektive med hvem de samarbejder med. Det er vigtigt for klubben at det er en virksomhed som har et godt renomé og som deler værdier med catalanerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Mundo Deportivo, at musikstreamningstjenesten Spotify har henvendt sig med interesse. Barca er den klub i verden med flest følgere på de sociale medier og derved vil Spotify få fat i en ny stor potentiel kundegruppe, ligesom Barca-trøjen vil give synlighed verden over.

Det er endnu uvist hvor meget aftalen med Spotify kan indbringe Barca, men det er givet, at der bliver tale om et markant løft i forhold til Rakuten.

Udover muligheden med Spotify, har Barca angiveligt dialog med andre mulige sponsorer også.

.:FORSIDE:.