fbpx
Annonce

Spillerne kan holde seks dages juleferie

FCBARCELONA.DK - 22.12.21

// La Liga

La Liga ligger stille i juledagene og det udnytter Xavi til at give sine spillere nogle tiltrængte fridage. Det bliver først den 28. december, at der igen bliver aktivitet på træningsanlægget Ciutat Esportiva.

Barca-spillerne kan nyde hele seks fridage i træk, hvilket er noget der sker meget sjældent på en sæson. Årsagen er, at La Liga har besluttet, at der denne sæson ikke spilles kampe i juledagene. Årets sidste kampe spilles i aften og først den 2. januar spilles der igen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har meddelt sine spillere, at de først skal møde frem til træning igen tirsdag den 28. december, hvor blikket rettes mod første opgave i 2022, der er mod Mallorca på udebane.

Juleferien på de seks dage kommer lige op til en hård start på 2022, hvor Barca lægger ud med hele fire udekampe i træk. Det drejer sig om Mallorca i ligaen, Linares i Copa del Rey, Granada i ligaen, samt Real Madrid i semifinalen i den spanske Supercup, et opgør der spilles i Saudi Arabien. Vinder Barca det opgør, skal der også spilles finale.

Det er således lidt stilheden før stormen, når Barca-spillerne kan nyde juledagene i de hjemlige rammer.

.:FORSIDE:.