fbpx
Annonce

Spanien tabte finale efter polemisk afgørelse

FCBARCELONA.DK - 11.10.21

@ Getty Images
// Spanien // Nations League

Sergio Busquets, Eric Garcia og Gavi var med for Spanien, da de søndag aften mødte Frankrig i Nations League finalen. Her blev det til en fransk sejr på 2-1 efter en afgørende scoring, som så ud til at være offside.

Efter en lige og målløs første halvleg var det spanierne, som bragte sig foran efter 64 minutter. Her var det Sergio Busquets, som slog en flot stikning i dybden til Oyarzabal, som sendte bolden i nettet ved fjerneste stolpe til spansk føring.

Artiklen fortsætter under annoncen


Føringen holdt dog kun i to minutter, da Karim Benzema på egen hånd sendte i følt skud helt op i målhjørnet fra kanten af feltet. Den spanske keeper Unai Simon fik fingrene på, men kunne akkurat ikke forhindre bolden i at gå i mål.

Med 10 minutter tilbage af kampen kom finalens afgørelse, som var ledsaget af polemik. Mbappé blev spillet i dybden fra hvad der lignede en offside-position. PSG-angriberen scorede efter en kølig dribling, hvorefter hverken linjedommeren eller VAR til spaniernes store undren dømte offside.

Den polemiske scoring blev finalens sidste, og dermed kunne Frankrig løfte trofæet efter en sejr på 2-1.

Se et billede fra den mulige offside ved den afgørende scoring herunder og bedøm selv.

spainoffside

.:FORSIDE:.