fbpx
Annonce

Sergi Roberto: 'Jeg har det svært fysisk og mentalt'

FCBARCELONA.DK - 14.05.21

// Sergi Roberto


Sergi Roberto måtte forlade banen med nye lårproblemer i tirsdagens opgør mod Levante. Nu er catalaneren kommet med en udmelding på de sociale medier, hvor han erkender, at det ikke er let for ham i øjeblikket.

Tilbagevendende lårproblemer har holdt Sergi Roberto ude af holdet i lange perioder denne sæson, hvor han i alt har misset 31 kampe. Derfor var det et hårdt slag for ham, at problemerne vendte tilbage mod Levante.

'Når tingene går dårligt, handler det om at rejse sig og gøre alt hvad der er muligt for at ændre det. Lige nu har jeg det svært, både fysisk og mentalt, men jeg er sikker på, at der venter noget godt gennem hårdt arbejde og positivitet' skriver han på Instagram.

'Jeg ønsker at vende tilbage og nyde det jeg allermest elsker og først og fremmest blive 100% klar. Tak for alle de opmuntrene beskeder' fortsætter han.

Med skaden må det forventes at sæsonen er slut for Sergi Roberto, for der er ingen grund til at forcere noget med kun to runder tilbage, hvor Barca reelt er ude af mesterskabskampen. Han kan derfor bruge sommerpause på at blive 100% klar til den nye sæson.

.:FORSIDE:.