fbpx
Annonce

Rafa Mir: 'Barca, med Messi, er som at spille mod 12'

Jacob Møller Nielsen - 18.03.21

// Lionel Messi // Rafa Mir


Huescas angriber Rafa Mir var en skuffet mand, da han mødte pressen efter 4-1-nederlaget til Barca mandag aften. Ikke desto mindre lagde han i interviewet vægt på Messis store indflydelse på Barca-holdet.

Rafa Mir, der spillede en speciel rolle i mandagens opgør mod Barca med både en kontroversiel straffesparksscoring og en giga-afbrænder, var noget skuffet, da han mødte journalisten fra Movistar efter 4-1-nederlaget. Udover at kommentere på skuffelsen, fik spanieren også kommenteret på, hvordan det er at spille mod Barca med Messi på banen.

'Man kan ikke gøre noget som helst imod Barcas nummer 10. Det er som om, at de spiller med en mand mere på banen,' sagde Rafa Mir til Movistar.

Derudover fik Huesca-angriberen også kommenteret på straffesparks-kendelsen, som kontroversielt blev tildelt uden det store kig på VAR.

'I min optik var straffesparket korrekt dømt. Ter Stegen rørte mig, så der var straffespark,' sagde spanieren.

Det var altså en skuffet, men fattet Huesca-spiller, som nærmest opgivende roste den argentinske superstjerne i interviewet efter kampen. Det understreger samtidig meget godt den fremragende start, som Messi har haft til 2021.

 

.:FORSIDE:.