fbpx
Annonce

Piqué: 'Tror vi får muligheder for at vinde ligaen'

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.05.21

@ Getty Images
// Gerard Piqué // Atletico Madrid

Efter kampen mod Atlético Madrid ville Gerard Piqué ikke smide håndklædet i ringen trods 0-0 resultatet. Han understregede, at Barca stadig kan blive mestre, da ingen af topholdene er stabile i denne sæson.e.

'Vi forventede at vinde kampen, men vi er stadig i live i forhold til at vinde mesterskabet. Vi har haft vores muligheder og vi har kæmpet. Vi er stadig i spil i ligaen med tanke på den måde den har udviklet sig på. Jeg tror stadig vi får muligheder for at blive mestre' sagde han lige efter kampen.

Det var ikke mange chancer Barca skabte for at score, men Piqué havde en god forklaring på det. 'Atlético er det bedste hold til at forsvare i ligaen. De er dem som har lukket færrest mål ind i La Liga. Man bliver nødt til at udnytte de store chancer man får. Vi havde mulighederne til at score, men Oblak stod i vejen for Messi' sagde han efterfølgende.

I første havleg havde Atlético Madrid de fleste chancer, men det betød ikke, at Barca ikke gik efter sejren. 'Jeg tror ikke Atlético ville det mere end os. I anden halvleg følte vi os bedre, selvom vi ikke var i fuld kontrol' kom det også fra catalaneren.

'Alt kan ske på grund af det der er sket i ligaen. Det er sandt, at Real Madrid nu kan blive mestre ved at vinde deres sidste fire kampe, men topholdene har ikke været stabile. Det er en La Liga med et lavt pointantal i toppen. Uden tilskuerne er det hele blevet mere lige' sagde han videre.

'Ved at vinde de sidste tre kampe, så tror jeg vi får muligheder for at vinde mesterskabet. Vi vil vinde de sidste kampe og konkurrere med om titlen indtil det sidste. Resultatet i dag er en skam, fordi vi har været gode i de seneste måneder' afsluttede Piqué.

.:FORSIDE:.