fbpx
Annonce

Pedri spillede kamp nummer 50 for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.05.21

// Atletico Madrid // Pedri


Pedri González har været en åbenbaring i denne sæson og været en af symbolerne på klubbens genrejsning. I kampen mod Atlético Madrid spillede han sin kamp nummer 50 i de blå og røde farver.

Bare 18 år gammel er Pedri. Han blev allerede købt af Barca som 16-årig i 2019 og derefter udlejet til Las Palmas for resten af sæsonen. Sidste sommer kom han så til Barca, hvor han senere i efteråret fik debut som 17-årig i storsejren over Villarreal den 27. september.

Lige siden den kamp har Pedri stort set spillet fra start i alle Barcas kampe. Med det samme greb han chancen og viste sine kvaliteter. Det har gjort, at han altså er gået hen og blevet en stamspiller for Koeman. Det var der ikke mange der havde regnet med allerede nu.

Der var ingen tvivl om Pedris store potentiale, men det var uventet, at han så tidligt efter sin ankomst fra Las Palmas, ville komme til at spille så stor en rolle for førsteholdet i Barca.

Sæsonen er ikke slut for Barca og dermed kan Pedri nå op på 53 kampe for Barca i sin første sæson i klubben, hvis han kommer i aktion i de sidste tre kampe mod Levante, Celta Vigo og Eibar. Ud over de 50 kampe for Barca har Pedri tilmed debuteret på det spanske A-landshold i en fantastisk sæson for ham.

.:FORSIDE:.