fbpx
Annonce

Pedri: 'Jeg vil nyde den sidste del af sæsonen'

Peter Vyff - 21.03.24

// Pedri

Pedri måtte i starten af denne måned lade sig udskifte i kampen mod Athletic Club Bilbao med en skade i højre lår. Spanieren håber dog at kunne spille en rolle i slutningen af denne sæson, hvilket han forleden understregede.

Selvom Pedris talent og kvalitet på fodboldbanen er indiskutabelt, hersker der en stor bekymring om hans skadeshistorik. Midtbanespilleren har været hårdt ramt af flere skader, siden han i sæsonen 2020/2021 spillede mere end 70 kampe for Barca og Spaniens landshold.

Skaderne har også været et emne i denne sæson, hvor Pedri har siddet ude af tre omgange, og senest pådrog han sig en skade mod Athletic Club. Spanierens lårskade forventes at holde ham ude i yderligere nogle uger, men håbet er, at han kan nå tilbage i tide til returopgøret mod Paris Saint-Germain i Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pedri udtalte sig forleden om skaden og den mulige retur på det sociale medie The Residency, hvor han svarede på spørgsmål fra fans. Midtbanespilleren blev blandt andet spurgt til hans resitution, hvortil han svarede: 'Alt går som planlagt. Udover at restituere og genoptræne passer jeg også på min kost, og fjerner de ting, der ikke gør noget godt for mig. Jeg har også fokus på at dyrke pilates og forbedre min iltoptagelse'.

Spanieren blev også spurgt til hans mulige returdato: 'Jeg håber det går hurtigt, men jeg kan ikke sætte en specifik returdato endnu. Jeg skal være klar til at yde mit bedste, og jeg vil nyde den sidste del af sæsonen med mine holdkammerater - vi har nogle fantastiske kampe i vente' sagde Pedri.

En fan spurgte også landsholdsspilleren direkte ind til om han når at blive klar til EM-slutrunden: 'Det gør jeg, og også den sidste del af ligaen og Champions League' sagde Pedri inden han til sidst blev bedt om at sige et par ord om Lamine Yamal: 'Han er en topspiller og en ydmyg gut' afsluttede spanieren.

.:FORSIDE:.