fbpx
Annonce

Pedri er blandt de 30 nominerede til Ballon d'Or

FCBARCELONA.DK - 09.10.21

// Pedri

France Football kom i går med navnene på de 30 spillere, der er med i opløbet om den prestigefyldte Ballon d'Or 2021. Her er Pedri noget overraskende med på listen og det fuldender en utrolig sæson for spanieren.

Barca er godt forvænt med nomineringer til diverse individuelle fodboldkårringer, men denne gang havde ingen regnet med, at klubben ville få nomineret spillere til Ballon d'Or kårringen for 2021. Med Messi ude af klubben og ingen andre profiler der for alvor har gjort sig gældende, lignede det på forhånd end Ballon d'Or kåring uden Barca-spillere.

Sådan ville France Football det dog ikke, for de havde Pedri med blandt de 30 nominerede. Det er belønningen for en utrolig første sæson for Pedri, der greb chancen i Barca på en utrolig måde og spillede næsten alle kampe. Dertil kom en udtagelse til både EM og OL. Hele vejen har den kun 18-årige Pedri holdt et højt niveau.

Af tidligere Barca-spillere er Messi, Neymar og Suárez blandt de nominerede.

.:FORSIDE:.