fbpx
Annonce

Officielt: Xavi idømt to spilledages karantæne

FCBARCELONA.DK - 21.03.24

 


Xavi blev som bekendt udvist for brok i weekendens ligakamp mod Atlético Madrid og i dag faldt dommeren så over catalaneren. Barca-træneren blev idømt to spilledages karantæne og er dermed med i El Clásico.

På Barca-bænken har Xavi i denne sæson haft særdeles svært ved at holde temperamentet i ro og det har resulteret i et hav af gule kort og to udvisninger. Den sidste af disse kom i udekampen mod Atlético Madrid i weekenden, hvor catalaneren blev udvist for brok.

Artiklen fortsætter under annoncen


Denne torsdag kunne ligaens turneringskomite så offentliggøre, at man har valgt at idømme Xavi en karantæne på to spilledage. Det betyder, at han går glip af de kommende to ligakampe, som er hjemme mod Las Palmas og ude mod Cádiz.

I Barcelona frygtede man, at Xavi ville få tre spilledages karantæne, da dette vile holde ham ude af El Clásico på udebane mod Real Madrid den 21. april. Sådan gik det heldigvis ikke og Barca-træneren kan dermed dirigere sin tropper på Bernabeu.

Barca har endnu ikke meldt noget ud om, hvor vidt man accepterer eller appellerer karantænen.

// Xavi
.:FORSIDE:.