fbpx
Annonce

Officielt: Sergiño Dest er ude med endnu en skade

Markus Johannessen - 25.04.22

// Sergiño Dest


21-årige Sergiño Dest fortsætter en længere skadesperiode efter gårsdagens opgør mod Rayo. Den amerikanske back har været ude i sammenlagt 72 dage, i denne sæson og nu er han endnu engang meldt skadet på ubestemt tid. 

Der var ikke mange positive ting at tage med, da catalanerne endnu engang smed point væk på Camp Nou i går aftes, denne gang til Rayo Vallecano. Navneligt udfaldet for højrekanten, Sergiño Dest, viste sig at være fatal, da forsvarsspilleren måtte forlade banen med en kampafgørende fejl og en ny skade efter 45 minutters spilletid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barcas officielle hjemmeside har idag udmeldt, at Dest har fået en muskelskade i højre lår. I Barcas egen udmelding, er det endnu ikke afklaret, hvornår Dest vil være kampklar igen, men ifølge den catalanske radiostation, RAC1, vil denne skadesperiode plage den unge backspiller i fire til seks uger. 

Sergiño Dest fik ikke en spektakulær start, da han skiftede fra Ajax til Barca i 2020, men han begyndte unægteligt at vokse, som spiller, under Xavi. Hans udvikling og rolle under cheftræner Xavi er dog blevet kompromitteret markant grundet det enormt høje fravær, som han forhåbentligt kan være foruden i fremtiden. 

Catalanerne må højst sandsynligt spille de resterende fem ligakampe uden den 21-årige forsvarsspillers assistance. Det er skidt nyt for holdet, for Dani Alves meldes slidt med småskavanker, hvilket måske var forklaringen på, at det ikke var ham der afløste den skadede Dest i går.

.:FORSIDE:.