fbpx
Annonce

Officielt: Mingueza skal hjælpe B-holdet til oprykning

FCBARCELONA.DK - 14.05.21

// Barca B // Mingueza

Ronald Koeman har besluttet at give klubbens B-hold en hjælpende hånd i deres kamp for oprykning. Det er blevet bekræftet, at Mingueza skal spille mod UCAM Mucia, i stedet for at deltage med førsteholdet mod Celta Vigo.

Barcas rolle ligaen er så godt som udspillet og derfor mener Koeman, at Mingueza vil gøre mest gavn på B-holdet, der søndag spiller en meget vigtig oprykningskamp mod UCAM Murcia.

Mingueza indledte egentlig sæsonen med B-holdet, men skader i det centrale forsvar på førsteholdet betød at Koeman hentede ham op. Derfor har Mingueza kun spillet en enkelt kamp for B-holdet denne sæson.

B-holdets træner Garcia Pimienta stod og manglede en naturlig højre back til søndagens kamp og det kan have været medvirkende til, at Mingueza nu skal hjælpe til.

Hvis B-holdet lykkes med at besejre UCAM Murcia, skal de spille en enkelt kamp mere i oprykningsspillet. Vinderen af det opgør rykker op i 2. division.

Der var også spekulationer om at Ilaix Moriba også skulle hjælpe B-holdet, men ham har Koeman ikke ønsket at slippe. Det skyldes sandsynligvis at De Jong må sidde udenfor med karantæne mod Celta.

.:FORSIDE:.