fbpx
Annonce

New Balance kan erstatte Nike som trøjesponsor

Simon Arun Vrábel - 01.12.23

// Nike // New Balance

Nike har været officielt trøjesponsor for Barca siden 1998, men især igennem de senere år er der blevet meldt om uoverenstemmelser mellem parterne. Nu lurer amerikanske New Balance, som skulle være interesseret i at overtage aftalen.

Det er lidt over syv år siden, at Barca og Nike underskrev den sidste kontrakt, som skulle gælde hele 12 år, men Barcas stigende ønske om at få forbedret kontraktvilkårene har skabt ugler i mosen, og det prøver flere konkurrenter angiveligt at udnytte til en catalansk charmeoffensiv.

FC Barcelona og amerikanske Nike har arbejdet sammen siden 1998 hvilket betyder, at hvis parterne lader den seneste kontrakt udløbe, som man underskrev i 2016, så kan man fejre 30-års jubilæum i 2028. Avisen Sport fortæller, at kontrakten indbringer Barca 155 millioner euro per sæson, men at netop dét beløb er årsagen til, at samarbejdet ikke løber helt som planlagt.

Artiklen fortsætter under annoncen


I Barca mener man nemlig ikke, at beløbet stemmer overens med nutidens verdensbillede hvor covid-pandemien, global inflation og krigen i Ukraine alt sammen har påvirket verdensøkonomien i en sådan grad, at kontraktvilkårene også bør opdateres til catalanernes fordel. Det er Nike langt fra enige i, og sådan har de to parter længe stået i hvert sit hjørne.

Avisen Sport fortæller derfor yderligere, at det nye brand i fodboldens verden, New Balance, sammen med blandt andre Puma, derfor prøver at tage temperaturen hos Joan Laporta og resten af Barca-direktionen i forhold til at ophæve samarbejdet med Nike. Selvom New Balancehar eksisteret siden 1906, så er det amerikanske mærke forsat nye i fodboldens verden, og i dag repræsenterer de blandt andet FC Porto og Lille og senest har tøjmærket indgået et officielt samarbejde med den nye Real Madrid-stjerne Endrick.

Rygterne mener at vide, at det ikke kun er det økonomiske aspekt af samarbejdet med Nike, som skaber uro, for alt fra behandling af spillerne til tøjets kvalitet skulle Barca have brokket sig over, imens Nike omvendt har en række modargumenter som gør, at tiden til en ny trøjesponsor måske kommer før 2028, hvor den nuværende kontrakt altså står til at udløbe.

.:FORSIDE:.