fbpx
Annonce

Medier: Wijnaldum skifter til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.05.21

// Wijnaldum


Gennem et års tid er Georginio Wijnaldum blevet sat i forbindelse med et skifte til Barca, og netop nu meddeler både Sky Sports og De Telegraaf, at hollænderens skifte til den catalanske storklub er på plads og at det snart offentliggøres.

Wijnaldum har været i Liverpool siden 2016, hvor han kom til fra Newcastle. I Liverpool har han nydt stor succes, hvor det er blevet til triumfer i Champions League og Premier League, men til sommer udløber kontrakten med Liverpool og nye udfordringer venter.

De nye udfordringer kommer til at blive i Barcelona, skriver både Sky Sports og De Telegraaf tiesdag eftermiddag. De seneste måneder har der været stille om Wijnaldums mulige skifte til Barca, hvor han mere er blevet sat i forbindelse med Bayern München, men nu ser skiftet til catalanerne ud til at være på plads.

Tirsdag formiddag blev Wijnaldums repræsentanter Humphry Nijman og Jan Kabalt spottet på Barcas kontorer, hvor de angiveligt sammen med præsident Laporta skulle have de sidste detaljer på plads i forhold til den 30-årige hollændernes aftale med Barca. Efter sigende bliver der tale om en tre-årig kontrakt til midtbanespilleren.

Ronald Koeman kender allerede Gini Wijnaldum fra deres fælles tid på det hollandske landshold. Det er netop Koeman som har anmodet Laporta om at hente Wijnaldum, som kan komme på en fri transfer. Med signingen af Wijnaldum lige om hjørnet er det endnu et tegn på, at Koeman bliver som træner på Camp Nou.

.:FORSIDE:.