fbpx
Annonce

Medie: Villarreal har kontaktet Barca om Emerson

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.05.21

© Getty Images
// Emerson

Hos Real Betis har Barca lige nu en meget talentfuld højre back rendende rundt i brasilianske Emerson, som klubben ejer 50% af rettighederne til. Nu går der rygter om, at Villarreal vil have fat i forsvarsspilleren fra Brasilien.

Det er det spanske medie Cadena SER som melder, at Villarreal har taget kontakt til Barca med henblik på at undersøge om de kan få Emerson til deres klub i Valencia-området til sommer. Unai Emery ser angiveligt den 22-årige brasilianer som en god forstærkning.

Man skulle ikke umiddebart tro, at Villarreal ellers har brug for forstærkninger, da de har gang i en flot sæson i ligaen og i europæisk fodbold, hvor de har spillet sig i finalen i Europa League, hvor Manchester United venter senere i maj.

Vinder Villarreal Europa League-finalen, så kvalificerer de sig til Champions League i næste sæson. Skal Villarreal spille en rolle i den turnering, så har de nok brug for forstærkninger. Det kan være, at det er med tanke på det, at Villarreal har taget kontakt til Barca angående Emerson.

Villarreal står nok ikke forrest i køen til at få Emerson i næste sæson. De seneste rygter går på, at Barca gerne vil bruge ham i næste sæson, mens der tidligere har været rygter om et stort salg til Paris Saint-Germain, Premier League eller Serie A.

.:FORSIDE:.