fbpx
Annonce

Medie: Prisen for Lewandowski er 40 millioner euro

Markus Johannessen - 19.04.22

// Robert Lewandowski

Den eftertragtede Bayern-stjerne, Robert Lewandowski, har kontrakt i den tyske klub indtil sommeren 2023. Barca vil angiveligt forsøge at hente angriberen i denne sommers transfervindue, men det menes at ville koste dem 40 mio. euro.

Der er mange prominente navne, der har været oppe og vende i forhold til at forstærke Xavis mandskab. Efter en god stime har catalanerne kæmpet sig fra midten til toppen af tabellen, men Champions League-billetten er endnu ikke sikret. Barca har underpræsteret i de seneste vigtige kampe og bundniveauet er for lavt. 

Der arbejdes på forstærkninger på stort set alle positioner og i det centrale angreb, er Lewandowski det mest omtalte navn per nuværende. Ifølge den catalanske avis Sport går forhandlingerne dog ikke så nemt, som Barcas ledelse havde håbet, hvilket er understøttet af Tysklands førende sportsmagasin, Kicker. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Bayern München skulle eftersigende ikke være interesserede i at slippe den polske målmaskine, da de vil udarbejde en forlængelse af hans kontrakt. Derudover vil de ikke lade ham forlade klubben, før hans nuværende kontrakt udløber, for mindre end 40 millioner euro. 

Hos den tyske Bundesligaklub er der en skik om ikke at forlænge kontrakter med spillere, der er over 30 år, i mere end to år. Men vælger Bayern München at beholde Lewandowski indtil 2025, er løbet kørt for Barca. Desuagtet hans gode form, vil han være tættere på 40 end 30 til den tid og catalanerne har brug for ham, mens han stadig kan præstere på topniveau. 

Xavi og co. har ikke opgivet håbet om at byde den polske angriber velkommen på Camp Nou, men ifølge München-avisen TZ giver Bayerns ledelse ikke meget for rygterne om Lewandowskis skifte. Bayerns ledelse opfatter angiveligt disse rygter som en manøvre fra Lewandowskis agent, Pini Zahavi, så han kan positionere sig selv stærkere i forhandlingerne om en forlængelse til sin klient. Denne konklusion er eftersigende draget ud fra, at Bayern Münchens ledelse ikke mener, at Barca har økonomosk kapacitet til at stå overfor en transferoperation af denne kaliber. 

.:FORSIDE:.