fbpx
Annonce

Medie: Laporta kan miste flere millioner euro

Peter Vyff - 21.03.24

// Joan Laporta

Store dele af bestyrelsen, deriblandt Joan Laporta, stillede før denne sæson en personlig bankgaranti for at støtte op om Barcas økonomi. Klubbens dårlige økonomi betyder dog imidlertid, at ledelsen nu kan miste et større millionbeløb.

Barca har travlt med at undersøge markedet efter indtægtsmuligheder, der kan understøtte den hårdt ramte økonomi. Det er især nødvendigt hvis det skal være muligt at forstærke spillertruppen til sommer og samtidig overholde Financial Fair Play reglerne, men der er dog også en helt anden grund.

Artiklen fortsætter under annoncen


Store dele af bestyrelsen er nemlig ifølge mediet Relevo i fare for at miste knap 20 mio. euro, der blev stillet som bankgaranti for Barcas økonomi før sæsonen. Garantien skulle være med til at sikre, at den økonomiske plan, der blev aftalt med La Liga, kunne overholdes.

Som situationen ser ud, er det muligt for Barca at slutte sæsonen med et overskud, hvilket dog kræver at holdet når langt i Champions League, ligesom at ledelsen skal finde en løsning på den manglende betaling fra investeringsvirksomheden Libero.

Tyskerne købte sidste år en stor del af Barca Vision, der skulle betales af to omgange af henholdsvis 40 og 60 mio. euro. Catalanerne står dermed og skal finde mindst 100 mio. euro i økonomien, hvis ikke præsident Laporta skal ende med at miste et større millionbeløb af sin personlige formue.

Situationen understreger vigtigheden af, at ledelsen lykkes med at generere indtægter fra spillersalg. Præsident Laporta er derudover også nødt til at optrappe jagten efter nye investorer, der kan overtage Liberos position i henhold til købet af Barca Vision.

laporta42F

 

.:FORSIDE:.